Jeg tror, jeg har en regel, når jeg fortæller historier for børn.

Jeg har bare aldrig rigtig kaldt det en regel før.

Historien skal ende godt.

Ikke nødvendigvis fordi alt skal være perfekt.

Ikke fordi der aldrig må være noget svært.

Og bestemt ikke fordi børn skal skånes for alt det, der kan være uhyggeligt, mærkeligt eller farligt.

Tværtimod.

Jeg holder meget af de gamle eventyr.

De har mørke skove.

Trolde.

Uhyrer.

Fortryllelser.

Tab.

Og ting, der ser ud, som om de aldrig kan blive gode igen.

Men når historien slutter, skal barnet kunne trække vejret igen.

Der skal være en vej hjem.

Det er også sådan med Nissen der blev væk.

Nissen forsvinder.

Han bliver fanget.

Han mister sin nissehue og dermed sin nissekraft.

Og gården begynder at gå i stykker, uden at nogen forstår hvorfor.

Det er ikke særlig rart.

Og det skal det heller ikke nødvendigvis være.

For hvis der aldrig er noget på spil, bliver det svært at mærke, når noget vigtigt sker.

Men jeg vil heller ikke lade børnene blive hængende der.

I mørket.

I frygten.

I det uafsluttede.

Der skal komme et tidspunkt, hvor noget vender.

Hvor man kan mærke:

Der er håb.

Det er faktisk noget af det, jeg synes, eventyr kan noget helt særligt med.

De kan tage os med ind i mørket.

Og så kan de vise os, at mørket ikke er det eneste sted, historien kan ende.

Der findes en vej ud.

Nogle gange skal man have hjælp til at finde den.

Nogle gange skal man være modig.

Nogle gange skal man prøve noget, man ikke troede, man kunne.

Og nogle gange skal flere hjælpe hinanden.

Men der findes en vej.

Det er vigtigt for mig.

For børn oplever også ting, de ikke selv kan løse.

De kan blive bange.

De kan miste.

De kan blive uvenner.

De kan føle sig alene.

Og selvom en historie ikke kan løse det, der sker i virkeligheden, kan den give barnet en erfaring med sig:

Det svære kan godt få en ende.

Det er måske derfor, jeg altid vender tilbage til håb.

Ikke det sukkersøde håb.

Men det håb, der siger:

“Vi ved ikke helt endnu, hvordan det skal gå.”

“Men vi giver ikke op.”

Og når jeg spiller Nissen der blev væk, vil jeg gerne have, at børnene går hjem med mere end historien om en nisse og en trold.

Jeg vil gerne have, at de går hjem med en lille følelse indeni:

Godt.

Der findes en løsning.

Vi kan finde den sammen.

Også selvom det er svært.

Også selvom man bliver bange.

Også selvom man skal igennem en mørk skov først.

❤️

Og måske er det netop derfor, jeg bliver ved med at elske eventyr.

For de fortæller os ikke, at verden altid er nem.

De fortæller os noget andet:

At det svære ikke behøver være slutningen.