Måske kender du det …
Et barn har måske haft en rigtig god dag.
Og så pludselig kan det ikke mere.
Måske sker det, når der er mange børn samlet.
Når lydniveauet stiger.
Når flere ting sker på én gang.
Når I skal skifte aktivitet.
Eller når noget, der egentlig virker som en lille ting, pludselig bliver det, der får det hele til at vælte.
Og måske tænker du:
“Men barnet var jo glad for fem minutter siden?”
“Hvorfor kan barnet pludselig ikke mere?”
“Hvad skete der?”
Du prøver måske at hjælpe ved at gøre mere
Du forklarer.
Du spørger.
Du forsøger at aflede.
Du prøver at hjælpe barnet videre.
Måske siger du:
“Kom, vi skal bare lige …”
“Det er ikke så slemt.”
“Du plejer jo godt at kunne.”
Og måske gør du det, fordi du gerne vil hjælpe barnet og samtidig få hverdagen til at hænge sammen.
Det er jo ikke altid muligt bare at stoppe alt.
Men måske er barnet allerede nået til et punkt, hvor mere hjælp, flere ord eller nye krav bliver for meget.
Hos DukkeRiget ser vi lidt anderledes på det
Måske skal barnet ikke først og fremmest lære at klare mere.
Måske skal vi sammen have mulighed for at opdage:
Hvornår bliver det for meget?
Og måske er det ikke kun barnet, der skal lære noget.
Måske er der også noget, vi voksne kan få øje på.
Noget i tempoet.
Noget i omgivelserne.
Noget i forventningerne.
Noget, vi kan skrue ned for eller tage væk.
Hånddukken kan blive et fælles tredje, hvor I kan undersøge situationer gennem leg og fortælling, når der er plads til det.
Ikke for at lære barnet at holde til mere, men for at blive nysgerrige på, hvad der sker, når noget begynder at fylde for meget.
Måske opdager barnet …
“Jeg kan have brug for en pause.”
“Jeg behøver ikke klare det hele på én gang.”
“Jeg må godt sige fra.”
“Jeg kan få hjælp, når noget bliver for meget.”
Og måske får du som voksen også øje på noget, der kan gøre barnets hverdag lettere.
Det er ikke noget, vi kan love, at barnet vil opdage.
Men vi kan skabe mulighed for det.
Måske skal I ikke lægge mere ovenpå
Det her er en vigtig DukkeRiget-tanke.
Når noget er svært, er vores første impuls ofte at finde endnu et redskab.
En ny strategi.
En ny aktivitet.
En ny forklaring.
Men nogle gange er det modsatte måske mere hjælpsomt:
Hvad kan vi tage væk?
Mindre larm.
Mindre tempo.
Mindre pres.
Færre krav på én gang.
For et barn, der allerede er overvældet, er endnu en aktivitet ikke nødvendigvis det, der mangler.
Nogle gange begynder hjælpen med, at vi voksne ændrer noget omkring barnet.
Et lille rum at opdage i
Hånddukken kan være en vej ind til at undersøge det, der sker, når verden bliver for meget.
En dukke kan blive træt af larm.
Blive forvirret, når alle taler på én gang.
Eller have brug for, at der sker lidt mindre.
Så har I noget konkret at være sammen om.
Noget at kigge på.
Noget at undre sig over.
Barnet kan hjælpe dukken med at finde ud af, hvad der måske kunne gøre situationen lettere.
Barnet bliver den, der hjælper, og får mulighed for selv at bidrage med idéer.
Måske er det ikke barnet, der skal kunne mere
Et barn, der bliver overvældet, behøver ikke nødvendigvis at lære at holde til mere støj, flere mennesker eller flere krav.
Nogle gange har barnet brug for, at verden omkring det giver lidt mere plads.
Som pædagog kan du være med til at undersøge, hvad der fylder, og hvilke ændringer der måske kan gøre hverdagen mere overskuelig.
Måske skal barnet ikke lære at klare mere.
Måske skal vi opdage, hvornår det allerede er blevet for meget.
Her kan du gå på opdagelse
Hos DukkeRiget arbejder jeg med hånddukker, fortællinger og små pusterum, hvor børn og voksne kan være sammen på en anden måde.
🧸 Hånddukker i det pædagogiske arbejde
Et fælles tredje, som kan give jer noget konkret at undersøge sammen og åbne for nye perspektiver på barnets hverdag.
→ Se hånddukker og materialer
🌿 Eventyrlige Pusterums Kort
Små eventyrlige pusterum, der inviterer til nærvær, ro og fælles oplevelser.
→ Gå på opdagelse i Pusterums Kort
❤️ Nogle gange er det ikke mere, barnet har brug for.
Måske er det lidt mindre.
Mindre larm. Mindre pres. Mere plads til at være, som man er.
Når noget er svært, behøver vi ikke altid gøre mere.
Måske skal vi gøre noget andet. ❤️