Måske kender du det …
Det kan være svært at sige farvel.
Når forældrene afleverer.
Når en voksen går.
Når en ven ikke længere er der.
Når barnet skifter stue.
Når en ny hverdag begynder.
Eller når noget, der plejer at være på én måde, pludselig bliver anderledes.
Måske ved barnet godt, hvad der skal ske.
I har talt om det.
I har forberedt barnet.
Du har måske sagt:
“Mor kommer igen.”
“Du skal snart ind på den nye stue.”
“Du ved jo godt, hvad der skal ske.”
Men alligevel bliver det svært.
Du vil gerne hjælpe
Du vil gerne skabe tryghed og hjælpe barnet gennem overgangen.
Måske tænker du:
Skal jeg trøste mere?
Skal jeg hjælpe barnet med at sige farvel?
Skal jeg forklare det igen?
Hvordan støtter jeg barnet, når det, vi har forberedt, alligevel bliver svært?
For du ved måske godt, at forandringen ikke er farlig.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at det føles let for barnet.
Og nogle gange er det ikke nok at vide, hvad der skal ske. Barnet kan også have brug for tid og støtte til at være i det, der forandrer sig.
Hos DukkeRiget ser vi lidt anderledes på det
Vi kan ikke altid forhindre de forandringer, der gør ondt.
Og vi kan heller ikke altid få et barn til at synes, at et farvel er okay.
Men vi kan skabe et trygt rum, hvor barnet får mulighed for at undersøge, hvad et farvel eller en forandring gør ved én.
Måske gennem en fortælling.
Måske gennem en hånddukke.
Måske gennem noget, I kan være sammen om.
For måske er det ikke kun selve farvellet, der er svært.
Måske er det savnet.
Det ukendte.
Det, man mister.
Eller det, man endnu ikke ved, hvad der kommer bagefter.
Hånddukken kan blive et fælles tredje, hvor I kan være nysgerrige sammen, uden at barnet behøver forklare alt det, der er svært.
Måske opdager barnet …
“Jeg kan godt savne nogen og stadig være her.”
“Det er okay, at jeg synes, det er svært.”
“Noget kan godt forandre sig, uden at alt forsvinder.”
“Jeg kan få hjælp, når noget bliver anderledes.”
Det er ikke noget, vi kan love, at barnet vil opdage.
Men vi kan skabe mulighed for det.
Måske skal barnet ikke lære at sige farvel
Måske skal barnet have mulighed for at undersøge:
Hvad gør et farvel egentlig ved mig?
For et farvel kan rumme mange ting på én gang.
Savn.
Vrede.
Glæde.
Uro.
Håb.
Længsel.
Og nogle gange kommer reaktionen først senere, når barnet er et sted, hvor det kan give slip på det, der har fyldt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet gjorde noget forkert ved selve farvellet.
Som pædagog kan du være med til at skabe plads til barnets reaktion, samtidig med at du hjælper barnet trygt videre gennem dagens overgange.
Et lille fælles rum
Fortællinger og hånddukker kan give barnet mulighed for at nærme sig farvel og forandringer gennem en anden.
En dukke kan savne nogen.
Den kan være usikker på det nye.
Eller den kan have svært ved at forstå, hvorfor noget skal være anderledes.
Så har I noget konkret at være sammen om.
Noget at undersøge.
Noget at undre sig over.
Ikke for at fortælle barnet, hvordan det skal klare et farvel, men for at skabe et rum, hvor I kan være sammen om det, der er svært.
En særlig vej fra DukkeRiget
🎄 Nissen der blev væk
Niels Gårbo, NissiAne og fortællingen om at miste, lede, savne og finde igen åbner en eventyrlig verden, hvor børn kan gå på opdagelse i det, der betyder noget for os.
Det er ikke en fortælling, der skal lære barnet at sige farvel.
Men den kan åbne et rum omkring savn, forandring og det, vi holder fast i.
→ Gå på opdagelse i Nissen der blev væk
❤️ Et farvel må godt være svært
Vi behøver ikke altid finde en måde at få det svære til at gå væk.
Nogle gange kan vi begynde med at skabe et rum, hvor vi kan være sammen om det.
Når noget er svært, behøver vi ikke altid gøre mere.
Måske skal vi gøre noget andet. ❤️