Måske kender du det …
Et barn bliver bange for noget, der virker ufarligt for andre.
Måske er det mørket, høje lyde, en bestemt situation eller noget, barnet forestiller sig kan ske.
Måske søger barnet dig, trækker sig eller undgår situationer, som det tidligere har været med i.
Og måske tænker du:
Hvordan hjælper jeg barnet med at føle sig trygt?
Skal jeg berolige, forklare eller opmuntre barnet til at prøve?
Hvordan støtter jeg barnet uden at presse det?
Det kan være svært at vide, hvad der hjælper bedst.
Du vil gerne hjælpe
Måske har du allerede forsøgt at forklare, at der ikke er noget at være bange for.
Du trøster.
Beroliger.
Opmuntrer.
Du siger måske:
“Der sker ikke noget.”
“Du behøver ikke være bange.”
“Skal vi ikke prøve sammen?”
Alt sammen med et ønske om at hjælpe barnet videre.
Men det, der virker ufarligt for dig, kan føles meget virkeligt for barnet.
Måske har barnet ikke brug for at blive overbevist om, at frygten er unødvendig.
Måske har det brug for et trygt rum, hvor frygten må være der, og hvor I kan være nysgerrige sammen.
Hos DukkeRiget ser vi lidt anderledes på det
Vi behøver ikke begynde med at få frygten til at forsvinde.
I stedet kan fortællinger, hånddukker og leg skabe en tryg afstand til det, der føles stort.
Her kan barnet møde en figur, som også bliver bange.
En figur, der ikke ved, hvad den skal gøre.
En figur, der måske har brug for hjælp.
Hånddukken kan blive et fælles tredje, hvor I sammen kan undersøge, hvad der sker, når noget føles uhyggeligt, og hvilke muligheder figuren har.
Barnet behøver ikke fortælle direkte om sin egen frygt.
Det kan hjælpe figuren, komme med idéer, lytte eller bare følge med i historien.
Ikke fordi vi fortæller barnet, hvordan det skal være modigt, men fordi vi skaber mulighed for, at barnet selv kan opdage noget.
Måske opdager barnet …
“Jeg må godt være bange.”
“Jeg behøver ikke gøre alting på én gang.”
“Jeg kan godt få hjælp.”
“Jeg kan måske tage ét lille skridt.”
Det er ikke noget, vi kan love, at barnet vil opdage.
Men vi kan skabe mulighed for det.
Mod er ikke det samme som ikke at være bange
Som pædagog behøver du ikke få barnet til at holde op med at være bange.
Du kan i stedet være med til at skabe et rum, hvor barnet føler sig trygt nok til at undersøge det, der er svært – i sit eget tempo.
Det handler ikke om at presse barnet til at være modigt eller tage større skridt, end det er klar til.
Det handler om at møde barnet med nysgerrighed og støtte og give plads til, at det kan deltage på sin egen måde.
Og du behøver ikke selv opfinde en aktivitet eller fortælling for at komme i gang.
DukkeRigets materialer kan give dig en konkret vej ind.
En vej ind i det svære
Nogle gange kan en fortælling gøre det lettere at nærme sig noget, der ellers føles for stort.
Ikke fordi historien skal lære barnet, at det ikke skal være bange.
Men fordi barnet kan møde mod, frygt og det ukendte gennem en anden.
🐐 Gyda og Dragens Hemmelighed
En fortælling om mod, drager og det hjerte, vi allerede har.
Her kan barnet gå på opdagelse i en verden, hvor det ikke nødvendigvis er den stærkeste, der klarer det hele.
Læs eller oplev fortællingen sammen, og giv plads til barnets egne tanker undervejs. I behøver ikke tale om barnets egen frygt. I kan begynde med det, der sker i historien.
→ Gå på opdagelse i Gyda
❤️ Et barn behøver ikke først holde op med at være bange for at være modigt.
Når noget er svært, behøver vi ikke altid gøre mere.
Måske skal vi gøre noget andet.