Måske kender du det …
Du kan mærke, at der er noget.
Men når du spørger:
“Hvad er der galt?”
kommer der måske:
“Ikke noget.”
Eller:
“Ved ikke.”
Måske prøver du igen.
Og igen.
Du vil jo gerne forstå barnet og finde ud af, hvordan du bedst kan hjælpe.
Men jo mere du spørger, jo længere væk kan barnet måske føles.
Det kan være svært at stå med
Som pædagog vil du gerne skabe tryghed og hjælpe barnet med det, der fylder.
Måske begynder du at tænke:
Hvad sker der inde i barnet?
Er der noget, jeg har overset?
Hvordan kan jeg hjælpe, hvis jeg ikke ved, hvad der er galt?
Og måske kommer du til at spørge lidt mere.
Ikke fordi du vil presse barnet.
Men fordi du gerne vil forstå og hjælpe.
Hos DukkeRiget ser vi lidt anderledes på det
Måske er det ikke altid sådan, at barnet ikke vil fortælle.
Måske ved barnet ikke helt, hvordan det skal fortælle.
Måske mangler ordene.
Måske er det svært at forklare noget, man ikke selv helt forstår endnu.
Og måske behøver barnet ikke begynde med at fortælle dig direkte.
Med hånddukken, fortællingen og legen kan der opstå et fælles rum, hvor I kan nærme jer noget svært lidt fra siden.
Ikke som en afhøring.
Ikke som en test.
Men som noget, I kan være nysgerrige på sammen.
Måske opdager barnet …
“Jeg behøver ikke kunne forklare alting med det samme.”
“Der findes flere måder at vise, hvad jeg tænker og føler.”
“Jeg må godt tage mig tid.”
“Der er nogen, der gerne vil lytte, når jeg er klar.”
Det er ikke noget, vi kan love, at barnet vil opdage.
Men vi kan skabe mulighed for det.
Vi skal ikke have barnet til at fortælle
Det er måske noget af det vigtigste.
Hos DukkeRiget handler det ikke om at finde den rigtige måde at få barnet til at fortælle, hvad der er galt.
Det handler om at skabe et rum, hvor barnet kan deltage på sine egne præmisser.
Nogle børn vil måske fortælle gennem legen.
Andre vil lytte, undre sig eller hjælpe hånddukken.
Og nogle vil måske bare være med uden at sige noget.
Det er også okay.
Hånddukken kan være en lille vej ind
Ikke fordi dukken skal få barnet til at tale.
Men fordi den kan være det fælles tredje, som barnet og den voksne kan være sammen om.
Måske er det lettere at hjælpe en hånddukke, der har et problem, end at skulle fortælle om noget, der er svært for en selv.
Så kan barnet være med på en anden måde.
Og du behøver ikke stå over for barnet og tænke:
“Hvordan får jeg barnet til at fortælle mig, hvad der er galt?”
Måske kan spørgsmålet i stedet være:
“Hvordan kan jeg skabe et rum, hvor barnet får mulighed for at vise eller fortælle noget, hvis det har lyst?”
Det er en lille forskel.
Men den ændrer udgangspunktet.
Her kan du gå på opdagelse
❤️ Stærk Indeni
Samtaler, historier og aktiviteter, hvor barnet kan gå på opdagelse uden nødvendigvis at skulle tale direkte om sig selv.
→ Se Stærk Indeni
🧸 Lurifax & Liva-Ly – små historier om store følelser
Små fortællinger, hvor børn kan genkende sig selv og deres følelser gennem andre.
→ Gå på opdagelse i Lurifax & Liva-Ly
Hånddukker i det pædagogiske arbejde
Et fælles tredje, der kan give jer noget konkret at være sammen om og åbne for nye måder at deltage på.
→ Se hånddukker og materialer
❤️ Du behøver ikke få barnet til at fortælle.
Måske skal I bare have et sted, hvor noget kan få lov til at komme frem, når barnet er klar.
Vi skal ikke have barnet til at fortælle.
Vi skal skabe et sted, hvor barnet kan.